Vilkår
Senest opdateret: oktober 2026
1. Parterne
Disse vilkår gælder for aftaler indgået mellem BielMarketing (CVR: 43488465, Skovlunde, Danmark, herefter "vi" eller "BielMarketing") og kunden (herefter "du" eller "kunden").
2. Ydelser
BielMarketing leverer webdesign, hjemmesideudvikling, lokal SEO, Google Business Profile opsætning, hosting og tilknyttede digitale ydelser til servicevirksomheder. Den præcise ydelse, pris og løbetid aftales individuelt og bekræftes skriftligt via e-mail, inden arbejdet påbegyndes.
3. Pris og betaling
Alle priser er angivet eksklusive moms. Der er ingen opstartsbetaling. Hjemmesiden leveres som et abonnement til en fast månedlig pris, der aftales individuelt og bekræftes skriftligt, inden arbejdet påbegyndes. Prisen er fast og ændres ikke i løbet af aftalen, med mindre andet aftales skriftligt. Betalingen starter først, når hjemmesiden er færdig, og kunden har godkendt den. Derefter faktureres abonnementet månedsvis forud. Betalingsbetingelser er 8 dage netto fra fakturadato. Ved forsinket betaling forbeholder vi os ret til at opkræve rente i henhold til renteloven.
4. Tilfredshedsgaranti
Vi retter hjemmesiden til, indtil kunden er tilfreds, inden den går live. Er kunden ikke tilfreds med det endelige resultat, kan kunden træde ud af aftalen, inden hjemmesiden går live, uden at betale noget.
5. Rettelser og support
Abonnementet dækker hosting, drift, sikkerhedsopdateringer, support og løbende rettelser på hjemmesiden. Rettelser er inkluderet uden timepris. Det gælder fx ændringer af tekster, billeder, priser, åbningstider og kontaktoplysninger.
6. Ejerskab og brugsret
Hjemmesiden leveres som et abonnement. BielMarketing ejer hjemmesidens kode, design og tekniske løsning. Kunden har brugsret til hjemmesiden, så længe abonnementet er aktivt. Kunden ejer altid sit eget indhold, herunder tekster, billeder, logoer og andet materiale, som kunden selv har leveret. Domænenavnet tilhører kunden. Har kunden ikke allerede et domæne, registreres det i kundens navn. Tredjepartskomponenter, fonts og billedbiblioteker er underlagt deres respektive licenser.
7. Levering
Kunden modtager et første udkast af hjemmesiden senest 3 dage efter, at vi har modtaget de oplysninger, vi har brug for til at gå i gang. Hvornår hjemmesiden kan gå live, afhænger af, hvor hurtigt kunden leverer indhold (tekster, billeder, logoer mv.) og feedback. Forsinkelser, der skyldes manglende input fra kunden, er ikke BielMarketings ansvar.
8. Binding og opsigelse
Abonnementet har en bindingsperiode på 6 måneder, regnet fra den dato hjemmesiden går live. Aftalen kan ikke opsiges til ophør inden bindingsperiodens udløb. Efter bindingsperioden kan aftalen opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Ved ophør lukkes hjemmesiden ved udgangen af opsigelsesperioden. Kunden får udleveret sit eget indhold, og BielMarketing hjælper med at flytte domænet, hvis kunden ønsker det.
9. Ansvarsbegrænsning
BielMarketing er ikke ansvarlig for indirekte tab, driftstab eller tab af data som følge af fejl, nedbrud eller forsinkelser. Vores samlede erstatningsansvar kan aldrig overstige det beløb kunden har betalt i den foregående måned.
10. Tvister
Eventuelle tvister søges løst i mindelighed. Kan parterne ikke nå til enighed, afgøres sagen ved de danske domstole med dansk ret som gældende lov.
11. Ændringer
Vi forbeholder os ret til at opdatere disse vilkår. Væsentlige ændringer meddeles kunden skriftligt med mindst 30 dages varsel.
12. Kontakt
Spørgsmål til disse vilkår rettes til: BielMarketing E-mail: Info@bielmarketing.com Telefon: +45 22 72 81 25 CVR: 43488465